Bonga

Bonga er hovedperson i en ny spændende børnebog af Moussa. Det fantastiske eventyr udkommer i oktober 2013

Glæd dig til den 10. oktober 2013, når Moussa nye bog “Det fantastiske eventyr om Bonga – Mysteriet om Himlens Barn” udkommer.

Dette magiske eventyr udspiller sig i det sagnomspundne Zululand mange generationer tilbage i tiden.

Den heltemodige Bonga, tager alene ud på en farefuld rejse, for at finde Thulani, Himlens Barn, som har beskyttet kong Xolos landsby mod sult og nød, så længe nogen har kunne huske.

Efter hans forsvinden regner ulykkerne ned over kong Xolos folk. Det viser sig at være den onde troldmand, Bachaka, der er på spil. Men hvad er hans historie, og hvorfor ønsker han død og ulykke over landsbyen?

På sin farlige færd bliver Bonga hjulpet af både insekter, dyr, mytiske væsner og utrolige skabninger. De støtter hans kamp mod de mørke kræfter, som truer hele Zululandet og viser samtidig deres taknemlighed til tvillingesøsteren, Binga, som har helbredt mange af dem, Bonga møder på sin vej.

Rejsen fører ham gennem dybe dale, til høje bjergtoppe, tværs over sletter og dybt ind i junglen. Han oplever oceaner med fritflydende øer og besøger fortryllende undersøiske paladser.

Overalt lurer faren, og Bachakas lede håndlangere står på spring for at overmande Bonga og stoppe hans bedrifter for hver en pris. Ondskab, jalousi og hævn udfordres af tillid, venskab og kærlighed, men hvad skal der til for at lyset kan overvinde mørket, og hvor langt vil Bonga gå for at redde en landsby i knibe?

Moussa Diallos maleriske fantasi folder sig levende ud i eventyret om Bonga, og viser hans fabelagtige evner som klassisk historiefortæller. Og han har mere på hjertet end bare gode historier. I fortællingens actionfyldte univers stiller han spørgsmål, som giver læseren stof til eftertanke:

  • Hvilke værdier skal vi mennesker kæmpe for?
  • Gør kærlighed virkelig blind?
  • Hvorfor er tilgivelsen så vigtig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *